Listen to some of the sound artwork at Soundcloud.
Lydens Sanselighed og Kroppens Resonans
Hverdagens lyde er flygtige og tilsyneladende simple materialer, der glider gennem vores sanseapparat uden større opmærksomhed. De passerer forbi som baggrundsmelodier i vores liv, men nogle gange træder en enkelt lyd frem – dens rytme, dens fylde, dens stemningsskabende egenart – og vi lytter. I det øjeblik åbner lyden op for betydninger og ikke-betydninger, som svinger i pendulfart mellem det trivielle, det morsomme og det skræmmende.
I mange år har jeg lyttet til verden gennem en lydoptager, hvor hver optagelse blev et billede på tilfældighedernes rum, tidens rytme og sammenfald. For mig handler det ikke om lydens tekniske perfektion, men om øjeblikket, hvor lyden griber noget væsentligt – en stemning, en forbindelse eller en kontrast. Som Tanja Schlander pointerer, er vores oplevelse af lyd ofte indlejret i et hierarki, der spejler kunstens værdsættelse af realistisk gengivelse. Men hvad sker der, når vi bryder dette hierarki og lader hverdagens kaotiske lydlandskab træde frem? Når vi betragter lyden som et øjebliksbillede snarere end som en “ren” optagelse?
I lang tid kredsede mit arbejde om en søgen i lydarkiver, historiske lydkunstværker og spørgsmålet om, hvordan lyd kan bruges som et materiale, der eksisterer uden for musikkens klassiske stemningsbaserede strukturer. Mit mål har været at skabe et sanseligt rum, hvor lyd ikke nødvendigvis manipulerer lytteren ind i en følelsesmæssig bestemt oplevelse, men åbner op for en kropslig og flertydig refleksion.
I de seneste værker har jeg undersøgt stemmen som både et kropsligt og kommunikativt materiale. Stemmen er unik – den bevæger sig mellem det intime og det kollektive, mellem det konkrete og det abstrakte. Den rummer rytmer, klang og ord, der på samme tid kan forstærke eller modsige hinandens betydning. I stemmen finder jeg en flertydighed, der udfordrer og beriger vores sanselige forståelse af lyd.
Lydens rolle som koreograf for stemninger og relationer blev tydelig i værker som Grundtonen, hvor stemmen fungerer som en kropslig resonans, der forbinder det indre og det ydre. I Hjertemix, hvor et kor af mennesker synger deres hjerte, udforskes stemmens fysiske og følelsesmæssige dybde. I Orkanen fanges i mit sommerfuglenet sætter et kor af børn lyd til en orkan og åbner et kropsligt og poetisk rum, hvor naturens kræfter oversættes til menneskelige stemmer. Og i Eufonisk råber vi af eftertiden bliver stemmen en protest, en klangfuld gestus mod fremtiden.
Jeg arbejder i spændingsfeltet mellem det iscenesatte og det spontane, mellem lydens materialitet og dens forbindelse til kroppen. Her opstår lydkunst som et medie, der forbinder det hverdagslige med det sanselige, og det intime med det universelle – et værksted for betydning og stemning, for genkendelse og overraskelse.
Siden mine år på Holbæk Kunstskole, hvor jeg blev introduceret til lyden som kunstnerisk værktøj af den inspirerende Thomas Frissholm, har jeg arbejdet med lyd som det mellemrum, der forbinder mennesker med hinanden, og også mellem mennesker, natur og dyr. Jeg ser lyd som et kommunikationsmateriale, der udvider vores opfattelse af ikke blot ordets betydninger, men også de måder, hvorpå vores kroppe kommunikerer. Lyd fungerer som en rytme, en stemning og en tone, der er fundamentet for vores interaktioner, og dermed en essentiel del af hvordan vi oplever og udtrykker os selv og vores relationer til verden omkring os.
Mit møde med lyden har taget mig på en dybtgående rejse, hvor jeg begyndte at udforske dens effekter gennem en optager. Jeg har lagt mærke til, hvordan forstærket lyd påvirker mig, især eftersom jeg lever med nedsat hørelse og bruger høreapparat, som også forstærker lyden.
Lyden har altid været en central del af min kunstneriske rejse, og Thomas Frissholm åbnede døren til en verden, hvor lyd ikke blot er en baggrundslyd, men en bærende kraft for betydning og stemning, der påvirker vores indre og ydre oplevelser af ting, rum og relationer.
Fra hverdagens tilfældige klange og rytmer, fik jeg øje på den måde som vi bruger vores stemme og udtrykker simple stemninger i et lille rum som munden er. Ikke at kroppen ikke også har betydning i bevægelse og stillinger, men lyden som vi korrigere og stemmer ind efter hvordan vi gerne vil have orderene lander og klinger med vores situation. Her fra opstod kunstværket “Grundtonen”, ” hjertemix” (kor af folk som synger deres hjerte), “Orkanen fanges i mit sommerfuglenet” (kor af børn som synger en orkan),