Mig og min natur

Et Lærings og offentlig udsmykning værk af Billedkunstner Astrid Randrup med stor hjælp fra Grete Lyngsø og Inge Stadill

En Kunstnerisk Vision

Randrup arbejder med at give børn en stemme i det offentlige rum ved hjælp af kunstneriske metoder, hvor børn aktivt deltager i at udforske deres forhold til naturen. Ved at bruge miljøvenlige materialer og tage udgangspunkt i biodiversitetskonceptet, skaber børnene kunstværker, der reflekterer deres forståelse af og forbindelse til naturen.

Bæredygtighed og Samarbejde

Kunstværket på de fire betonsøjler er resultatet af en grundig undersøgelse af ugiftige og biovenlige materialer. I samarbejde med fagperson Inge Stadil fra DECOR Farver, har Randrup sikret, at malingen ikke blot er holdbar, men også bæredygtig. I malingens materialitet til beton vælges pigmenter og binder ud fra, hvilke der bedst egner sig til beton og til udendørs lysægtehed. Selve grundingen af betonen er brugt en kasein/linolie maling, og børnene har arbejdet med ægolie tempera maling.

Læs mere om processen

Klik her, og se flere billeder og små tekster om processen

Skabelsesprocessen

Eleverne deltager aktivt i skabelsen af de fire store malerier. Gennem workshops bevæger de sig fra individuelle opdagelser til fælles oplevelser gennem bevægelse, komposition, rytme og form. Dette samskabelsesprojekt udforsker også spørgsmål om vores forhold til naturen og hvordan vi som mennesker kan leve i samspil med både det naturlige og det sociale miljø. Eleverne arbejder med egne fundne planter i nærmiljøet, undersøger miljøvenlige og naturfarvepigmenters karakterer og ser, hvordan en æg-temperafarve binder pigment og papir sammen og i nogle tilfælde ændre på farvenuancer. Eleverne skaber deres egen naturfarve og nuancer.

Elevernes arbejde med natur former er funderet i en iagttagelse og koncentreret fordybelse af egne fundne planter, i nær miljøet. De arbejder med iagttagelse af naturens former og farver og skaber en relation til deres egne undersøgelser og hvilke former, de specielt går i dialog med. Dialogen tager de med sig ind i et parvis samarbejde, hvor de sammensmelter deres egne iagttagelser med en partners. For igen at skabe deres sammensmeltede former af nye arter, væsner eller noget tredje. De abstrakte former males af eleven selv, på betonsøjlerne i en ægolie tempera.

Ved at omforme vores iagttagelser til abstrakte former i en sammensmeltning håber Astrid Randrup, at eleverne bliver nysgerrige på, hvordan de fremadrettet kan gå i dialog med hinanden og med naturen. Derudover håber Astrid Randrup, at formerne skaber nysgerrighed for forbipasserende, som selv kan tillægge deres fortællinger og fantasier ind i formerne.

Teoretisk Fundament

Projektet er inspireret af forskere, der undersøger menneskets forbindelse til verden, naturen og hinanden. De fremhæver, hvordan kulturelle traditioner, narrativer og mytologier former vores relationer til andre væsener og naturen som helhed. For eksempel, forfatter Robin Wall Kimmerer undersøger, hvordan relationer mellem forskellige arter kan fremme en følelse af ansvar og tilhørsforhold.

Offentlig Formidling og Fernisering

Den afsluttende fernisering på Ørestad Bibliotek den 12. september kl. 16.00 inddrager resten af skolen, familiemedlemmer og andre interesserede. Dokumentationen af elevernes proces, deres tanker om kunst og materialer fra naturen, vil blive udstillet sammen med de færdige kunstværker. Dette omfatter fotos, skitser, nedskrevne noter og udtalelser.

Videre Formidling

Resultaterne af projektet vil blive formidlet udover det lokale niveau. Der tages kontakt til medier, institutioner og arkitektskoler for at dele undersøgelsen om bæredygtig forskønnelse af beton i byrummet. Derudover vil der blive produceret digitale medier med invitationer til at opsøge materialet på en projekthjemmeside

Astrid Randrup

Billedkunstner
Astrid Randrup

Billedkunstner Astrid Randrup er kendt for sine projekter, der engagerer børn i samskabende kunstværker i museumsrum, det offentlige rum og folkeskolen. Med 15 års erfaring i undervisning af både børn og voksne i kunst og kreativitet, har Randrup formået at forene kunstneriske processer, sansning og fællesskab på unikke måder. Et af hendes seneste projekter, der udføres på Ørestad Skole, involverer børn i skabelsen af et stort fælles abstrakt naturmaleri på fire betonsøjler, som binder Ørestad folkeskole, aftenskolen og bibliotek sammen.

Tidligere projekter på Lejre Museum og Sorø kunstmuseum i forbindelse med kultur og kunstprojekt Kumult

Scroll to Top