“Grundtonen A”
“Grundtonen A” undersøger kollektiv skabelse og det sanselige i lyd, hvor deltagerne bidrager med deres egne grundtoner – den dybeste og mest fundamentale frekvens i deres stemme. Dette værk skaber en unik mulighed for samskabelse, hvor individuelle bidrag sammen skaber et kollektivt lydværk, der transcenderer grænserne mellem den personlige og den kollektive oplevelse af lyd.
Om Værket: I “Grundtonen” inviteres byens beboere til at synge eller fremsige grundtonen A, mens de lytter til en stemmegaffel. Denne enkle handling udspiller sig i tre faser:
Første fase: Deltagerne synger den reneste form af grundtonen A, uden emotionel påvirkning.
Anden fase: De synger grundtonen mens de reflekterer over noget, der gør dem ked af det,
Tredje fase: Tonen synges igen, mens deltagerne tænker på noget, der gør dem glade,
 
Samskabelse og Performativitet: Selvom deltagerne ikke nødvendigvis er fysisk til stede samtidig, er de alle en del af en kollektiv skabelsesproces, hvor deres individuelle stemmer og følelser er med til at forme det samlede værk. Denne form for indirekte samskabelse understreger, hvordan kunsten kan opstå gennem fælles intentioner og bidrag, selv når deltagerne ikke interagerer direkte.
Værket skaber en sanselig oplevelse af lyd, der ikke kun engagerer lytteren, men også deltageren i en performativ handling. Optagelsen af deres stemme og deres følelsesmæssige tilstand fungerer som en kunstnerisk praksis, der understøtter både den individuelle og kollektive oplevelse af lyd.
Installation og Lydkomposition: De optagede lyde fra deltagerne samles og mikses i en installation, hvor hver af de tre faser – ren grundtone, ked af det, og glad – afspilles samtidigt i rummet. Denne kombination skaber en dynamisk og multilagret lydoplevelse, hvor de forskellige emotionelle tilstande og deres indvirkning på stemmerne skaber en kollektiv resonans. Lydens fyldighed og lagdelte struktur engagerer beskueren i en fysisk og sanselig opfattelse af værket.
Forbindelse til John Dewey’s Filosofi: John Dewey betragtede kunst som en form for erfaring, der engagerer både følelser og intellekt. I “Grundtonen” skaber deltagerne individuelle erfaringer med deres stemmer, som bliver en del af en kollektiv oplevelse – et konkret eksempel på Deweys teori om, hvordan kunst er en dynamisk, kollektiv proces, der både engagerer skaberen og publikum. På samme måde som Dewey mente, at kunst er en demokratisk praksis, hvor alle perspektiver er vigtige, kan “Grundtonen” ses som en form for demokratisk skabelse, hvor alle deltagere har mulighed for at bidrage til værkets helhed.
“Grundtonen” er et værk, der inviterer publikum til at reflektere over, hvordan vi er forbundet gennem vores stemmer og følelser. Det er en undersøgelse af, hvordan lyd kan fungere som et medium til at udtrykke og dele menneskelige erfaringer på tværs af tid, sted og emotionelle tilstande. Ved at bringe kunst ud i det offentlige rum, bliver værket både en refleksion af vores individuelle og fælles oplevelser og et redskab til at forstå, hvordan kunst kan være en kollektiv og performativ proces.