Lydens Sanselighed og Kroppens Resonans
Hverdagens lyde er flygtige og tilsyneladende simple materialer, der glider gennem vores sanseapparat uden større opmærksomhed. De passerer forbi som baggrundsmelodier i vores liv, men nogle gange træder en enkelt lyd frem – dens rytme, dens fylde, dens stemningsskabende egenart – og vi lytter. I det øjeblik åbner lyden op for betydninger og ikke-betydninger, som svinger i pendulfart mellem det trivielle, det morsomme og det skræmmende.
I mange år har jeg lyttet til verden gennem en lydoptager, hvor hver optagelse blev et billede på tilfældighedernes rum, tidens rytme og sammenfald. For mig handler det ikke om lydens tekniske perfektion, men om øjeblikket, hvor lyden griber noget væsentligt – en stemning, en forbindelse eller en kontrast. Som Tanja Schlander pointerer, er vores oplevelse af lyd ofte indlejret i et hierarki, der spejler kunstens værdsættelse af realistisk gengivelse. Men hvad sker der, når vi bryder dette hierarki og lader hverdagens kaotiske lydlandskab træde frem? Når vi betragter lyden som et øjebliksbillede snarere end som en “ren” optagelse?
I lang tid kredsede mit arbejde om en søgen i lydarkiver, historiske lydkunstværker og spørgsmålet om, hvordan lyd kan bruges som et materiale, der eksisterer uden for musikkens klassiske stemningsbaserede strukturer. Mit mål har været at skabe et sanseligt rum, hvor lyd ikke nødvendigvis manipulerer lytteren ind i en følelsesmæssig bestemt oplevelse, men åbner op for en kropslig og flertydig refleksion.
I de seneste værker har jeg undersøgt stemmen som både et kropsligt og kommunikativt materiale. Stemmen er unik – den bevæger sig mellem det intime og det kollektive, mellem det konkrete og det abstrakte. Den rummer rytmer, klang og ord, der på samme tid kan forstærke eller modsige hinandens betydning. I stemmen finder jeg en flertydighed, der udfordrer og beriger vores sanselige forståelse af lyd.
Lydens rolle som koreograf for stemninger og relationer blev tydelig i værker som Grundtonen, hvor stemmen fungerer som en kropslig resonans, der forbinder det indre og det ydre. I Hjertemix, hvor et kor af mennesker synger deres hjerte, udforskes stemmens fysiske og følelsesmæssige dybde. I Orkanen fanges i mit sommerfuglenet sætter et kor af børn lyd til en orkan og åbner et kropsligt og poetisk rum, hvor naturens kræfter oversættes til menneskelige stemmer. Og i TRACK 1 bliver rytmen af byen en vejrtrækning, en klangfuld gestus hvor by og vejrtrækning sammensmeltes i
Jeg arbejder i spændingsfeltet mellem det iscenesatte og det spontane, mellem lydens materialitet og dens forbindelse til kroppen. Her opstår lydkunst som et medie, der forbinder det hverdagslige med det sanselige, og det intime med det universelle – et værksted for betydning og stemning, for genkendelse og overraskelse.