Kontakt

CV

Sound Seeking

Kunst, leg og teknologi

I MRA arbejder jeg med sammenhængen mellem teknologi, kunst og leg. Jeg er ved at udvikle et spil, som skal have en relation mellem æstetik, digitale funktioner og leg og læring. Konstellationen i spillet er at et sansende, oplevende og tænkende væsen, skal arbejde sammen med GPS matematiske udregninger, sensorer registreringer og kunstneriske informationer fra mobilenheder og computeren.
Hvordan styres et læringsforløb, som har flere udregninger end 2 – 2 = 0? Hvornår er det læring og hvornår er det leg? Hvordan fungere abstraktionen i leg og kunst, sammen med matematikken?
Jeg har ikke noget svar, men flere spørgsmål. Mine refleksioner er taget fra egne oplevelser af leg og læring, og fra erfaringer hos mine tidligere elever.

Når jeg lære og leger i de nye mediers verdener, sætter jeg mig først ind i teknologiske principper og regler. Jeg tænker før jeg bevæger mig, og hvis teknologien ikke følger med eller jeg ikke forstår principperne eller reglerne, bliver jeg frustreret. Før jeg finder løsningen på min frustration, skal spillet give mig tryghed i hvilke løsninger jeg har, ellers hopper jeg fra. Når jeg finder løsningen og begynder at forstå sammenhængen, dvs. jeg har lært at lege legen, er næste skridt at tro på legen. Intuitivt skal jeg have tiltro til legen, før min fornemmelse af tid og sted kan flyde sammen. Mine sanser skal være åbne og mine bevægelser glidende. Jeg begynder først at lege legen, uden bevidstheden om teknologiske principper og kompliceret regler, når spillet lever op til mine forventninger. Mine forventninger til leg er at jeg forsvinder ind i et flow, hvor nye universer åbner sig uden jeg registrerer min deltagelse. Derigennem skal jeg opnå et nærvær af sansning, teknologi, læring og leg. Hvis legen ikke lever op til mine forventninger, bliver jeg distræt og fjern, og vælger at gå videre til næste leg.

5 kunstnere og Euman

Medie og undervisningsprojekt MRA


Projektets formål er gennem dialog med en række kunstnere, at udvikle og etablere en kunstskole for Mixed Reality Art (MRA). MRA Schools skal levere oplevelser, leg og læring i det udendørs klasselokale til allerede eksisterende kunder, af playing mondo. Undervisning i kreative fag i det udendørs klasselokale muliggøres ved anvendelse af teknologiske muligheder, som Euman bruger hos kunder som industrivirksomheder og offentlige institutioner.


MRA Schools lskal på sigt everer sammenhængende undervisningsforløb, hvor vi bruger mobilteknologi i den udendørs skole, Virtual Worlds på PC’en på den traditionelle skole og Augmented Virtuality kendt fra Xbox Kinect og Nintendo Wii, når børnene er i SFO, klub eller hjemme.


Download lærevejledning

Projektet blev støttet af

Som kunst er for mig, er legen er med til at skabe kreativitet og forestillingsevne. Jeg har ikke nogen definition på, hvad Jeg lære, eller hvad det er andre skal lære, gennem legen eller kunsten. Jeg har fornemmelse og forventning til at leg giver lyst til at lære, og at jeg lære anderledes gennem leg, jeg godt kan lide. Min læring afhænger af om jeg kan lide legen, forstår legen og om jeg er en del af fællesskabet. Legen som begreb for læring, er ikke nok i sig selv, jeg mener jeg skal have interesse for at deltage og kunne deltage i legen, før jeg kan lære.

I kunsten skal jeg lære at lege legen, før jeg kan deltage i legen. Jeg skal forstå dens synonymer og associationer, dens regler og principper. Jeg skal forstå dens måde at sanse rum, bevægelser og æstetikker.

I Sound Seeking, som er et spil udviklet til at få viden med lyd som kunst, gennem et lille univers på mobiltelefonen og computeren, er jeg i gang med at definere legen og kunsten. Hvilke dele skal læres, før børn og voksne kan lære af legen i spillet, og hvilke dele skal være intuitive uden formål i læring?
Spillet integrerer kunst, som begreb gennem leg og bevægelse og formidler tværfaglig kunst, som arbejder med æstetiske relationer mellem socialitet og materialiteten lyd.
I spillet leger jeg med lydens materialitet og definerer elementer af dens kunstneriske kvaliteter, resten er op til brugerne at være med til at definere. Jeg arbejder med at få brugeren til intuitivt at beskrive, hvad lyd er, gennem deres sansning og oplevelse af realoptagelser af lyd, og gadens visuelle og auditive udtryk.

For at spillet lykkes skal brugerne give hinanden nye og sjove oplevelser af lyd, de skal være formidleren af lyd.